top of page
Søg

Italiens dessertklassiker Tiramisu

  • Fru Salt
  • 2. aug. 2015
  • 2 min læsning

Itlaliens lagkage Tiramisu er en lækker voksendessert med både kaffe og alkohol.

Har du/i f.eks. lavet et dejligt Italiensk måltid vil denne klassiker lige være prikken over i'et. Og så er den tilmed bedst når du har lavet den dagen i forvejen.

Til 6 personer

Ingredienser:

4 dl stærk nedkølet kaffe

1 dl kaffelikør f.eks. Marsala eller mandellikør som Amaretto (4 spsk. rom kan også fint gå an - så afviger man dog fra origanalopskriften)

3 æg delt i blommer og hvider

1 dl sukker

½ vaniljestang

500 g Mascarpone (flødeost)

250 g Lady-fingers (kan købes eller bages selv. Se evt. opskriften her på bloggen under "Fru Salts Spisekammer"

kakao til at drysse over

(Du kan evt. erstatte halvdelen af din Mascarpone med 250 g creme fraiche).

Fremangsmåde:

Lav en god stærk kaffe (gerne espresso), lad den køle af og bland med din likør. Hæld det over i en skål, hvor der er plads til, at dine Lady-fingers kan dyppes i.

Kom æggeblommer, sukker og vaniljesukker i en stor skål. Pisk det sammen indtil massen er blegnet og luftig. Pisk din Mascarpone i æggesnapsen til du har en jævn masse.

Pisk dine æggehvider og vend dem forsigtigt i æggeblommemassen.

Find et fad (f.eks. ildfastfad) til din Tiramisu. Dyp dine Lady-Fingers i kaffe-likørblandingen og læg dem dernæst i bunden af dit fad. Det er vigtigt, at de dækker hele bunden.

Når bunden er dækket med Lady-fingers smøres et lag creme ud. Hernæst kommer du endnu et lag Lady-fingers på kagen. Resten af din kaffelikør blanding hældes over kagen. Der sluttes af med et lag creme.

Din Tiramisu er nu klar til at finde sig selv i køleskabet. Gerne i 24-48 timer.

Inden servering drysses kakaopulver ud over kagen.

Buon appetito!

 
 
 

Comentarios


Tidligere indlæg
Arkiv

© tilhører GodMadHverDag

  • Instagram - Black Circle
bottom of page