Saltmandler - af både smuttede og ikke smuttede mandler
- Fru Salt
- 28. aug. 2015
- 1 min læsning
Saltmandler er en lækker snack til f.eks. et glas hvidvin, en kop the eller i de chokoladeboller, som du også kan finde en opskrift på i Fru Salts Spisekammer. Her får du opskriften på to slags saltmandler af smuttede og ikke smuttede mandler.
Smuttede saltmandler:

Ingredienser:
- 300 g mandler
- 3 dl vand (+ kogt vand til at smutte manderne i)
- 3 spsk. salt
Fremgansmåde:

Først smuttes mandlerne.
Tænd ovnen på 140 grader.
Hernæst blandes vand og salt, som omrøres indtil salten er opløst i vandet. Mandlerne kommes i saltvandet og trækker 2 minutter. Mandlerne siges og bredes ud på en bredepande. De bages i ovnen i 40-45 minutter. Vend dem nogle gange undervejs. De skal blive hårde, let lysebrunde og få en brændt smag uden, at de bliver brune. Pludselig går det hurtigt.
Nyd saltmandlerne som snack eller i nogle skønne chokoladeboller, som du kan finde en opskrift på i Fru Salts Spisekammer eller ved at klikke på tagget "Brød & kager".
Ikke smutede saltmandler:


Ingredienser:
- 200 g mandler
- 5 dl vand
- 50 g. salt
Fremgangsmåde:
Kog salt og vand i en gryde indtil vandet er opløst. Kom mandlerne over i gryden og lad dem trække i saltvandt i 15-20 minutter.
Tænd ovnen på 170 grader.
Hæld saltvandet fra mandlerne og kom dem over på en bradeplade og kom dem i ovnen i 20 minutter eller mere. Rør i dem undervejs. Mandlerne skal blive hårde.
Velbekomme!
Comments